Præsentationer

Følg os:

Præsentationer

 

Læs mere om WALK & TALK 2018 aktiviteter

 

The Billy Surfs

The Billy Surfs spiller kendte sange med en rå retro energi, som vi holder så meget af, at vi for tredje år i træk har bedt dem komme og skabe en fest til Walk & Talk. Bandet, der består af Sara Broberg (vokal), Noah Rosanes (guitar), Johannes Gissel (trommeslager) og Rasmus Todbjerg (bas), har heldigvis sagt ja og glæder sig til igen i år at sætte gang i pladsen.

DTU Scienceshow

Studerende fra Danmarks Tekniske Universitet underholder med eksplosioner, farver og gode historier. Derudover kommer de studerende med forklaringer på nogle af hverdagens interessante fænomener. Der er lagt op til et brag af et show, som publikum sent vil glemme!

Skattejagt og fotokonkurrence

Der vil igen i år være skattejagt for alle børn til og med 14 år. Skattejagten er delt op i to alderskategorier (0-6 år og 7-15 år), og der vil igen i år være gode præmier på spil. I år skal de voksne dog også have lov til at konkurrere, idet alle kan deltage i vores konkurrence om at knipse dagens bedste billede og uploade det på vores facebook-side.

Tamra Rosanes

Vores ambassadør Tamra sætter løbet i gang med smukke ord og en dejlig sang. Det er en dejlig tradition, og vi er glade og taknemmelige for, at Tamra har lyst til at deltage i vores hyggelige og festlige arrangement år efter år.

Kaffekværnen

Kaffekværnen er et mobilt kaffekoncept, der serverer velsmagende og friskbrygget fairtradekaffe, kakao og te til dig, der sætter pris på kvalitet og en lille lykkerus i hverdagen. Der vil være gratis te, kakao og kaffe hele dagen til alle deltagere.

The Black Cock

The Black Cock laver alt fra bunden af gode råvarer. Vi anvender kun friske ingredienser i vores produkter - lige fra vores basilikum, til de håndplukkede æbler i vores æblecider. Vi bestræber os på at få alle vores råvarer lavet selv, fra bunden af - lige fra gæret i bollen til bøffen i bollen.